Festival

VELKOMMEN TIL KATTEGAT CAMP FESTIVAL

Kattegat Strand Camping har en helt unik beliggenhed i det nordøstlige Jylland. Klods op af det betagende og friske Kattegat, i det frodige smørhul Himmerland, kort afstand til Danmarks smukkeste fjord og tæt på den lille og hyggelige ferieby; Øster Hurup. Vores campingplads er en oase i naturen med førsteklasses servicefaciliteter, der betyder, at vi har status som 5-stjernet campingplads. 

I løbet af højsæsonen besøges vi af tusindvis af glade feriegæster fra det meste af Europa, mens vi forår og efterår har lidt mere luft at boltre os på, uden at det går ud over service og aktivitetsniveau. Derfor lancerer vi nu Kattegat Camp Festival "for den bedste alder...", hvor alle voksne uden børn - i ugerne 24 - 25 - 26 og 33 - 34 - 35 inviteres til 5 skønne dage fyldt med atmosfære, hygge, oplevelser, aktiviteter, musik, dans og go’ mad. Så der er ingen aldersgrænse for arrangementet - eneste betingelse, er voksne uden børn.

Man booker fra søndag til fredag.

Vi har sammensat et yderst attraktivt program med spændende aktiviteter og nogle fantastiske udflugter – det hele til attraktive priser. Man kan naturligvis blive længere, dette mod merbetaling.

Se priser og book her: 

 

Camp Festival uge 24   Camp Festival uge 25   Camp Festival uge 26

Camp Festival uge 33   Camp Festival uge 34   Camp Festival uge 35

 

Udflugter

UDFLUGTER
Under Jerss ophold på Kattegat Camp Festival har vi sammensat nogle spændende udflugter, der alle viser nogle af perlerne i vores fantastiske område.


VILDRESERVATET

Lille Vildmose, er et eldorado for naturelskere og historisk interesserede. Området er Danmarks største fredede landområde på godt 76 kvadratkilometer. Her findes blandt andet Nordvesteuropas største højmose samt unikke natur- og græsningsskove. Et helt igennem fantastisk stykke dansk natur.

I Lille Vildmose kan du – udover den betagende højmose – også opleve kongeørne, havørne, traner, vildsvin, kronhjorte og en håndfuld elgkalve, der for nylig flyttede ind.


DANMARKS SMUKKESTE FJORD OG TILBAGE TIL VIKINGETIDEN

Mariager Fjord har titlen som Danmarks smukkeste, omgivet af idylliske enebær- og lyngbakker, skrænter, skove og små fiskelejer. På denne tur kører I langs den smukke fjord, og kan gøre stop ved det lille, idylliske fiskeleje Stinesminde og de utrolig smukke Bramslev Bakker, Ved Hobro kan I besøge Vikingecenter Fyrkat, der byder på den betagende ringvold fra vikingetiden og ikke mindst den charmerende vikingegård, der består af 9 rekonstruerede vikingehuse. Her kan man opleve dagligdagen i vikingetiden.


SKOV, BAKKER, KALK, KILDER OG KUNST

Rold Skov er Danmarks største sammenhængende skovkompleks på cirka 8.600 hektar. Men ikke nok med det, så er skoven fantastisk smuk! Turen går gennem Rold Skov og vi anbefaler man gør et stop ved den betagende naturperle Store Blåkilde, hvorfra det pumpes cirka 80 liter vand op fra undergrunden i sekundet.

Turen går videre til Rebild Nationalpark, der er et stort område med lyngklædte bakker. Sidst men ikke mindst anbefaler vi en tur i Thingbæk Kalkminer. Her går I direkte ind i Danmarks undergrund. De kølige minegange byder på en unik og fortættet stemning, og så indeholder minerne også massevis af kunst, blandt andet unikke gipsfigurer.


SEJLTUR M. SVANEN & TUR TIL ÉN AF DANMARKS ÆLDSTE OG MINDSTE KØBSTÆDER

Kør en tur til Danmarks ældste og mindste købstad Mariager. Stig ombord på den charmerende hjuldamper Svanen, der sejler Jer en tur op af fjorden til Hobro og tilbage igen. Mariager er også kendt som Rosernes By med sine brostensbelagte gader og gamle bindingsværkshuse, der er prydet med roser. Byens og egnens historie fortælles på Mariager Museum og kan ved selvsyn fornemmes i den imponerende Mariager Klosterkirke, der er både smuk og betagende. Man bør også besøge Mariager Saltcenter, der er beliggende på havnen i Mariager. Her kan I træde ind i en fascinerende verden af salt. I kan blandt andet syde salt, gå en tur i “saltminen”, opleve biografen, se udstillingen plus meget mere.

8-13 dages ferie = 10% rabat
14-21 dages ferie = 15% rabat
Fra 21 dages ferie = 20% rabat

Tilbuddet gælder med eget telt, campingvogn eller autocamper når du booker online.

HUSK, når I bor på pladsen er bad, div. servicefaciliteter, swimmingpoolen, aktivitetshallen mm. GRATIS